Omvæltning af min liv i 2018

Omvæltning af min liv i 2018Da jeg endnu ikke har nogle luftvåben der hverken kan læses om eller købes har jeg besluttede mig at skrive min første nyhedsartikel om mig selv og mit liv som ændrede sig gevaldigt sidste år.

Se de fleste af os har ingen perspektiv i livet for hvordan det fungerer når vi er børn, vi har ingen bekymringer kun de regler vores forældre sætter for os. Så bliver vi lidt ældre og begynder stille og rolig kunne se hvad og hvordan tingene fungerer. Når vi er i teenagealderen og op til 30 år så føler vi os uovervindelige, det er her vi kan finde på at laver mærkelig ting, som at udforske vores grænser osv. Fra 30 års alderen begynder vi stille og rolig at kunne mærke vores kroppe, vi er åbenbart ikke så uovervindelige som vi gik rundt og troede, vi begynder at passe bedre på vores kroppe og tænke mere over livet.

Se jeg var som alle andre, jeg troede jeg kunne klare alt. Jeg var fysisk stærk, gik til diverse sport osv. Pludseligt ved 34 års alderen falder jeg om og har uudholdelige smerter i min venstre side. Jeg kommer hurtigt på hospitalet og bliver undersøgt fra top til tå. Det viser sig heldigvis kun at være nyresten. Disse kan passere af sig selv med tiden. Desværre for mig blev jeg kaldt ind igen fordi de havde opdaget en masse i min højre side. Dette viste sig at være blindtarmsbetændelse som uden problemer kunne opereres væk.

Det sjove ved det hele er at man sidder der og taler med en læge der ved en del mere om det end en selv, derfor stoler man tit blind på dem og nikker som en eller anden dukke. Desværre for mig var det ikke bare min blindtarm, de opdagede desværre at jeg havde noget der hedder (Pseudomyxoma peritonei), en meget sjældent form for sygdom der kun rammer en ud af 1 million. Hvor uheldig kan man dog være?

Lægen fortalte også at denne kan udvikle sig til kræft, men forsikrede mig om at da jeg var ung og vi fandt den i god tid at der intet var at bekymre sig for. Desværre mens jeg var under kniven opdagede de at den rent faktisk havde udviklet sig til kræft. Så nu var jeg åbenbart en patient med tarmkræft. Se sådan noget forventer man ikke at høre som 34 årig. De blev nød til at fjerne forskellige ting fra min mave, blandt andet noget af tarmen så jeg går rundt men en skide stomipose og kan derfor ikke komme på toilettet som normale mennesker. I øjeblikket er jeg i kemobehandling som har tonsvis af bivirkninger.

kemo behandlingMin kemoterapi er opdelt i 8 sessioner med 3 uger i hver. Det starter med at jeg dukke op på hospitalet og får et drop med kemo som bliver ført direkte i blodet på mig. Derefter skal jeg tage kemopiller i 2 uger både dag og aften, derefter har jeg en uges fri uden piller eller noget. Sådan ser en session ud og dem skal jeg have 8 af. I øjeblikket er jeg ved at overstå session 6, dvs. jeg mangler kun 2 gange. Det værste ved det hele er at bivirkningerne bliver forstærket for hver session. Det sker på baggrund af medicinen (pillerne) jeg sluger 2 gange dagligt bliver ophobet i kroppen og derfor har en stærkere reaktion for hver indtagelse.

Jeg har ud fra disse oplevelser fået et helt andet syn på livet. Det undrer mig derfor hvordan unge mennesker som har hele livet at leve, noget at glæde sig over og nyde hver eneste da de har. Kan finde på at brokke sig over regn, eller at de har fået den forkerte mælk i deres latte som de har bestil på Starbucks. Prøv lige at se dig lidt omkring og nyd dine omgivelser. Ja en eller anden barista begik en fejl med din latte og hvad så, bliver dit liv virkelig forværret af at du har fået den forkerte mælk? Folk går amok over de mindste ting og det sjove ved det hele er at de får intet ud af det, deres liv bliver ikke bedre af det på nogen måder.

Forleden dag da jeg skulle hente min søn fra skole lod jeg mærke til en kvinde som stod ved sin cykel og rodede i kurven foran, den var propfyldt med forskellige ting. Hun kunne åbenbart ikke finde et ellers anden som kun skulle bruge, derfor kunne man også tydeligt høre hendes iritation i form af grynt og ”hmmps”. Det værste var at de blev højere og højere. Hun har gevaldig irriteret for pludseligt væltede hun cyklen og stampede i jorden som en treårig der ikke lige fik sin vilje. Hvad fanden gik der lige galt der? Det må have været en kortslutning. Stop op, luk øjnene og tag en dyb vejrtrækning, hvis det ikke hjælper så kan du også lige tælle langsomt til 10. Det skal nok gå, lad være med at lade dig gå på af diverse ting som du alligevel intet kan stille op med. Det er spild af tid og energi, lad din tankegang være positivt.

Og ja det kan måske være lidt svært engang imellem især når man er ude i en situation som mig. Jeg kan bogstaveligt være død om et par år hvis kræften vokser og spreder sig, men jeg vælger alligevel at se positivt på tingene. Jeg ser frem til at overstå min kemoterapi og mærke min krop stille og rolig blive stærk igen, min træthed forsvinder og kvalmen kan jeg smide ud af vinduet. Jeg ser frem til december hvor lægerne skal undersøge mig og beslutte om de kan få min stomi væk så jeg igen kan gå på toilettet normalt som andre.

glad og positivVær glad og positiv som disse mennesker er

Du bestemmer fuldstændigt selv hvad du bruger dit liv på, men lad være med at være negativ og spilde din tid på negative tanker og irritation over de mindste ting. Lov mig at du fremover ser frem, og glemmer alle de negative ting du har oplevet i dit liv. Ja de har gjort dig til den person du er, men du behøver ikke længere at spekulere over fortiden da det alligevel ikke vil gavne fremtiden. Brug din tid på noget du elsker, noget du kan lide at lave. Der er nemlig nogle af os der har en kortere liv end andre uden at vide det og uheldet kan ramme når som helst! Jeg vil derfor fremover se positivt på tingene og ikke ærgre mig på dødssengen over de ting jeg ikke nåede eller brugte min tid på at være sur og irriteret over alt og alle.

Air-target.dk

Puha det var vis en være omgang, lad os lige tale om noget helt andet der ikke er så mørk. Jeg har som tidligere skrevet endnu ingen luftvåben her på siden. Jeg arbejder dog på det og går stærkt ud fra at der kommer en del nyt i den kommende uge. Jeg er i gang med at skrive tekster til undersiderne så som; luftpistol, luftgevær samt hardball. Når teksterne er klar, så begynder jeg stille og rolig at tilføje diverse våben til de specifikke kategorier.

Jeg lover også at fremtidige nyhedsartikler bliver lidt mere positive at læse og vil handle mindre om min sygdom og mere om de forskellige nyheder der omhandler luftvåben.

Det var vist det fra min side af.

Vi tales ved.
//Alexander

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button